Sitemap   A-Å

Du er her: Home Byer & bosætning Landsbyer

Print Print

Landsbyer


Landsbyerne fungerer hovedsagligt som bosætningsbyer. De rummer nogle attraktive bosteder i samspil med naturen. Landsbyerne indeholder rigtig mange kvaliteter, de danner rammer for initiativ, engagement og nærvær.

Dog oplever flere landsbyer en fraflytning; en udvikling, der kan være svær at vende. Derfor skal der i den kommende planperiode være mere fokus på landsbyerne og deres kvaliteter.

Den primære fokus i landsbyerne er ikke nødvendigvis vækst - men kvalitet baseret på stedets eksisterende ressourcer, som fx arkitektur, kulturarv, landskab/natur, tradition og ikke mindst borgerne selv. Hver enkelt landsby i Kerteminde Kommune har sin egen særegene karakter og historie. Mange af Kerteminde Kommunens landsbyer har store bevaringsværdier, som der skal værnes om, da det er med til at styrke landsbymiljøet og gøre dem attraktive. En uhensigtsmæssig udvikling kan forringe disse værdier.

Huludfyldning er ofte en måde at tilføre nyt byggeri i landsbyerne, men det skal nøje overvejes, hvor der kan ske huludfyldning. Der må ikke ske huludfyldning, der hvor andre beskyttelsesinteresser taler for at friholde grønne arealer, da pauser i husrækken kan være værdifulde kulturelementer.

Udvikling af landsbyerne skal ske med nænsomhed med hensyn til det stedlige miljø og det omgivende landskab, så de oprindelige kvaliteter ikke forsvinder. Nyt byggeri i landsbyer skal tilpasses den stedlige tradition og udformes, så det har en sammenhæng med den eksisterende landsbystruktur, således at landsbykarakteren fastholdes. Nyt byggeri skal ske inde for landsbyafgrænsningen.

Inden der bygges nyt kan det på mange områder være hensigtsmæssigt at se på muligheden for at udnytte eksisterende bygninger, -konvertere dem til andet formål. Det kan være tomme bygninger, som f.eks. overflødiggjorte landbrugsbygninger og tidligere butikker. Derved sikres det, at bygningerne ikke forfalder, og samtidig understøttes landsbyens eksisterende kulturmiljø. Det er i mange tilfælde mere bæredygtigt at renovere og konvertere eksisterende bygninger fremfor at rive ned og bygge nyt.

Intentionen er, at egentlig byudvikling, som eksempelvis større udstykninger, skal ske i Kerteminde, Langeskov, Munkebo eller lokalbyerne.

 

Vision:

Det er Kerteminde Kommunes vision, at landsbyerne er nogle levende og attraktive lokalmiljøer, hvor nærhed er et nøgleord, og hvor der sker en videreudvikling af landsbyernes særegne karakteristika, så landsbyerne i fremtiden vil være nogle attraktive steder at bo - et alternativ til Kerteminde Kommunes større byer.

 

Mål:

Det er Byrådets mål, at der i den kommende planperiode:

  • arbejdes med landsbyernes udviklingsmuligheder
  • arbejdes med helheden i de bevaringsværdige landsbyer
  • arbejdes med en sikring og en udpegning af de bevaringsværdige bygninger, i landsbyerne
  • arbejdes med en sikring af vigtige kulturmiljøer i landsbyerne
  • arbejdes med landskabet, og en sikring af naturen omkring landsbyerne
  • arbejdes med bæredygtighed i landsbyerne
  • arbejdes med mulighed for at anvende nedlagte landbrugsbygninger til andre formål - formål som passer ind i det omgivende miljø.

Redegørelse:

Landsbyerne kan grupperes  i 3 forskellig kategorier:

  1. landskabslandsby
  2. kulturarvslandsby
  3. udviklingslandsby

Mange af landsbyerne kan placeres i mere end en af grupperne. Landsbyen er måske kategoriseret som en kulturarvslandsby, men har også store landskabelige værdier, som eksempelvis Viby og Måle. Det at køre til Viby og Måle er en virkelig flot landskabelig oplevelse, og her er landskabet også en vigtig del af kulturarven.

Eksempel på en fordeling.

 

Landskabslandsbyer: Midskov, Kertinge, Kølstrup

Kulturarvslandsbyer: Måle, Viby, Rønninge

Udviklingslandsbyer: Drigstrup, Martofte, Revninge, Birkende, Dræby

 

Se vedr. øvrige landsbyer her.

 

Landsbykirkerne udgør ofte markante elementer i kulturlandskabet. For mange landsbykirkers vedkommende er der bevaret værdifulde udsigtkiler til og fra kirkerne. Disse udsigtskiler skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der forhindrer det frie udsyn til og fra de pågældende kirker.

Naturbeskyttelsesloven foreskriver at der ikke må opføres bebyggelse med en højde på over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele bebyggelseszonen.

I forbindelse med en lang række af kirkerne er der de såkaldte "Provst Exner" fredninger, dvs. fredninger af kirkernes nærområder.


  
Status

Kommuneplanen er vedtaget af Byrådet d. 17. December 2009.